Fitness efter Corona tiden

27. maj 2020
Fitness medlemskab efter Coronatiden
Vi forventer at Fitness åbner den 1. august efter de seneste udmeldinger fra regeringen.
De nærmere omstændigheder og betingelser kender vi endnu ikke - men vi vurderer, at der vil komme en række foranstaltninger, hvor hvorledes vi skal dyrke fitness - som det er sket andre steder.
Vi har endnu ikke en endelig model for, hvorledes vi forholder os til den nedlukning, der fandt sted den 11. marts - men vi er i bestyrelsen indstillet på, at vi forlænger medlemskabet for vores medlemmer i forhold til den tid der har været lukket ned. Vi har heldigvis en god økonomi og vi vil gerne kompensere medlemmer for at de ikke har haft mulighed for at træne.
Da vi er medlem af en større forening og hvor vi blandt andet betaler husleje til Mejrup Hallen - som ikke har mulighed for at kompensere sine medlemmer - vil vi i vores forslag tage højde for, at vi betaler vores husleje til hallen.
Vi vurderer at vi også som forening er nødt til at være solidarisk - med de foreninger - som ikke har så god en økonomi som os - og som er bundet af en række faste udgifter.
I praksis forventer, vi at kunne forlænge medlemskabet med langt den størstedelen af den periode der har været lukket ned.
Når vi kender de nærmere omstændigheder for åbningen af fitness centrene vil vi melde noget mere konkret ud - herunder hvor lang en periode vi vil forlænge medlemskabet.


Mvh
Bestyrelsen for MGU Fitness



Seneste nyt
24.8.19
Yoga starter igen
MGU fitness udbyder
YOGA





Torsdage...
Mejrup Fitness  |   Elkjærvej 26, Mejrup  |   7500  Holstebro  |   97 41 09 20   |   @